Officielle svar til dronecertifikat A1/A3-eksamen i Danmark – hurtig PDF-download, så du består din TS-dronepilotprøve første gang

Ved erhvervsmæssig brug af en drone, er en almindelig familieforsikring tilstrækkelig til at opfylde de lovpligtige krav til ansvarsforsikring?

• Ja
• Ja, men kun hvis dronen vejer under 250 gram
• Nej, der kræves en specifik ansvarsforsikring for droner
• Nej, medmindre flyvningen varer under 10 minutter

Må man lovligt flyve med en drone uden en ansvarsforsikring?

• Ja
• Ja, men kun ved lejlighedsvis brug
• Nej, aldrig
• Ja, men kun ved indendørs flyvning

Hvilken type FORSIKRING er lovpligtig for droneflyvning i Danmark?

• Ansvarsforsikring
• Tyveri- og brandforsikring
• Kaskoforsikring
• Retshjælpsforsikring

Er det i henhold til EU-forordning 2019/947 tilladt at flyve en drone (UAS) uden den lovpligtige ansvarsforsikring?

• Nej, aldrig.
• Ja, men kun under særlige omstændigheder.
• Ja, men kun hvis operationens SAIL-niveau er lavere end V.
• Ja, hvis dronen er klassificeret som legetøj.

Er en ansvarsforsikring for dronen over for tredjepart lovpligtig i alle tilfælde?

• Nej, det afhænger af, hvilken type operation dronen skal anvendes til
• Ja, altid i alle tilfælde
• Nej, det afhænger af dronens vægt (MTOM)
• Nej, kun ved operationer i den specifikke kategori

Hvad skal en kunde, der bestiller en opgave, som udføres med en drone, verificere?

• At dronepiloten har en forsikring, der dækker kameraets værdi.
• At dronepiloten har en ansvarsforsikring for skader på tredjepart.
• At dronepiloten har en ansvarsforsikring for skader på tredjepart samt de nødvendige kompetencer til at udføre den ønskede type flyvning.
• At piloten har en flyveerfaring på mindst 100 timer.

Hvilken type FORSIKRING er det obligatorisk at tegne, når man ejer en drone?

• Forsikring mod funktionsfejl på dronen
• Ansvarsforsikring for skader på tredjepart
• Forsikring mod tyveri og brand af dronen
• Ingen, hvis brugen udelukkende er rekreativ

Hvis en drone anvendes til erhvervsmæssig brug:

• Før flyvningen definerer piloten og kunden ansvarsfordelingen mellem sig.
• FJERNPILOTEN og/eller dennes organisation (DRONEOPERATØREN) er altid ANSVARLIG FOR FLYVNINGEN.
• Det er virksomheden, der har bestilt opgaven (KUNDEN), som påtager sig ansvaret for flyvningen.
• Ansvaret deles altid 50/50 mellem fjernpiloten og kunden.

Når jeg har opnået et OPEN A1/A3-kompetencecertifikat, må jeg så udføre erhvervsmæssig flyvning med dronen?

• Ja
• Ja, men kun efter at have registreret sig som droneoperatør hos Trafikstyrelsen og tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring.
• Nej, jeg må kun udføre flyvninger til rekreative formål.
• Ja, men kun med droner, der vejer under 250 g.

Hvis du flyver i Åben kategori A1 med ‘follow me’-tilstand aktiveret:

• Må den maksimale afstand mellem dronen og fjernpiloten højst være 50 meter.
• Må den maksimale afstand mellem dronen og fjernpiloten højst være 100 meter.
• Må den maksimale afstand mellem dronen og fjernpiloten højst være 150 meter.
• Er der ingen afstandsgrænse, så længe dronen holdes inden for VLOS.

I hvilken kategori vil en drone på under 250 g høre til?

• A1 uden nyttelast
• A1 med nyttelast
• A1, hvis den har en hastighed på under 22 m/s og/eller er privatbygget
• Altid og kun i A1, uanset hastighed eller om den er privatbygget

Hvad forstås ved en menneskemængde?

• En gruppe på mindst 5 personer.
• En forsamling af mennesker, hvor de enkelte personer på grund af tætheden er forhindret i at bevæge sig væk.
• En gruppe på mindst 12 personer.
• Enhver offentlig begivenhed, såsom en koncert eller en fodboldkamp.

Er det tilladt at overflyve menneskemængder, når du flyver i den ‘Åbne’ kategori?

• Ja, hvis dronen vejer under 250 gram og er C0-mærket.
• Ja, hvis man flyver i en højde på over 120 meter.
• Nej, overflyvning af menneskemængder er forbudt i den ‘Åbne’ kategori.
• Ja, hvis man har fået en operationel tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Med et kompetencecertifikat til den åbne kategori A1-A3, må jeg overflyve:

• Industriområder
• Parker i byområder
• Åbne kartoffelmarker
• Min private ejendom i midtbyen

MAKSIMAL FLYVEHØJDE i den åbne kategori:

• 120 meter over havets overflade
• 120 meter over terrænet under dronen
• 120 fod
• 120 meter fra startpunktet

Hvilke afstandskrav gælder for flyvning i den ÅBNE KATEGORI A3?

• 50 meter fra menneskemængder og kun i områder, hvor man forventer ikke at bringe uvedkommende personer i fare.
• Langt fra enkeltstående personer, 150 meter fra menneskemængder, men kun 50 meter fra enkeltstående personer.
• Flyvningen skal foregå, hvor ingen uvedkommende personer forventes at komme i fare, og med mindst 150 meters afstand til bolig-, erhvervs-, industri- og fritidsområder.
• 150 meter fra beboelsesområder og ved altid at holde dronen inden for synsvidde.

Hvad henviser begreberne ‘ÅBEN KATEGORI’ og ‘BEGRÆNSET ÅBEN KATEGORI’ til?

• Operationer, der udføres i VLOS med en sikkerhedsafstand på mindst 150 m fra bymæssige områder og mindst 50 meter fra uinvolverede personer.
• Operationer, der udføres i VLOS med en sikkerhedsafstand på mindst 50 m fra bymæssige områder og mindst 150 meter fra uinvolverede personer.
• UAS-operationer, der betragtes som havende den laveste iboende risiko, og som derfor hverken kræver en forudgående tilladelse eller en operationel erklæring fra UAS-operatøren, før operationen finder sted.
• Operationer, der udelukkende udføres til rekreative formål og med droner, der vejer under 2 kg.

Uinvolverede personer er:

• Personer, som droneoperatøren har instrueret i de nødvendige forholdsregler.
• Personer, der aldrig har været involveret i en ulykke med et UAS.
• Personer, der ikke deltager i den igangværende UAS-operation.
• Alle forbipasserende, som befinder sig mere end 50 meter fra operationsområdet.

Hvilken af følgende vil være en SPECIFIK operation?

• Brug af en drone med en MTOM på over 250 g.
• Brug af en drone, der ikke transporterer farligt gods.
• Brug af en drone med en MTOM på over 25 kg.
• Flyvning i ‘follow me’-tilstand i en afstand på over 50 meter fra fjernpiloten.

PROCEDURER OG REGLER for UAS er:

• PROPORTIONALE med risikoen og arten af den planlagte operation
• Proportionale kun med risikoen for den planlagte operation
• Proportionale kun med arten af den planlagte operation
• Identiske for alle operationskategorier

Det primære kendetegn ved den ÅBNE KATEGORI er, at den udgør den laveste risiko.

• Falsk
• Sandt
• Sandt, eftersom der er tale om operationer af rekreativ karakter.
• Falsk, risikoen er den samme i alle kategorier.

EASA-forordningen definerer tre overordnede kategorier for operation af droner (UAS): Hvilke er disse?

• Åben, Specifik og Certificeret
• Kritiske operationer, ikke-kritiske operationer og den åbne kategori
• Kritiske operationer, særlige kritiske operationer og den åbne kategori
• Rekreativ, Professionel og Eksperimentel

Hvad kendetegner operationer i den SPECIFIKKE kategori?

• Alle operationer, som kræver en operationel tilladelse udstedt af den kompetente myndighed. Hvis et af kravene for den ÅBNE kategori ikke er opfyldt, klassificeres UAS-operatøren og dennes operationer som værende i den SPECIFIKKE kategori.
• Alle tilfælde, hvor der kræves en vurdering fra lufttrafiktjenesten (ATS).
• Alle aktiviteter, der foregår i nærheden af en lufthavn.
• Alle flyvninger, der udføres som BVLOS (uden for synsvidde).

Er der pligt til at registrere de operationer, der udføres med et UAS?

• Ja, det kan også gøres på et digitalt medie
• Nej
• Ja, i pilotens logbog
• Kun for operationer i den Specifikke kategori

For at kunne registrere sig som droneoperatør hos Trafikstyrelsen, er det da et krav, at man først har erhvervet et kompetencecertifikat?

• Ja, i alle tilfælde.
• Nej, da registrering som operatør er en separat proces. En operatør (f.eks. en virksomhed) er ikke nødvendigvis den samme som piloten, der skal have certifikatet.
• Nej, men operatørregistreringen skal være gennemført, før den første flyvning må finde sted.
• Ja, certifikatet skal uploades som dokumentation under registreringsprocessen.

Hvad er GEO-BEVIDSTHED?

• Det, at operatøren eller fjernpiloten har påvist kendskab til eksistensen af regulerede zoner i nærheden af operationsområdet.
• Det, at operatøren eller fjernpiloten har påvist, at de har undersøgt de potentielle risici fra orografiske forhindringer i området.
• Den funktion, der er i stand til at detektere mulige overtrædelser af luftrumsbegrænsninger.
• Pilotens evne til at orientere sig uden hjælp fra GPS.

Hvad er formålet med hjemmesiden Dronezoner.dk?

• En kommerciel platform for køb og salg af droner.
• En portal, der giver droneoperatører et overblik over geografiske zoner og de gældende regler og restriktioner for droneflyvning.
• En portal fra Trafikstyrelsen, hvor man udelukkende registrerer sig som droneoperatør og tager teoriprøven.
• Et socialt netværk for dronepiloter, hvor de kan dele billeder og videoer.

Hvad er Dronezoner.dk grundlæggende, og hvad bruges det til?

• En hjemmeside drevet af Naviair til at publicere procedurer for flyvekontroltjenester (ATC).
• En online hjemmeside, hvor man kan finde et kort over alle Naviairs anlæg i Danmark.
• En online hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde et kort over dansk luftrum med alle forbudte (P), restriktive (R) og farlige (D) områder.
• En hjemmeside, hvor man kan købe certificerede droner og tilbehør.

Skal en droneoperatør, der anvender en drone med et kamera, uanset dronens vægt, sørge for at være registreret hos Trafikstyrelsen og at operatørnummeret er påført dronen før flyvning?

• Nej.
• Der er på nuværende tidspunkt ingen pligt til at registrere sig eller mærke sin drone.
• Ja.
• Ja, men kun ved professionel brug.

Skal fjernpiloten eller droneoperatøren, før en flyvning med en UAS, sikre sig, at operatøren er registreret hos Trafikstyrelsen, og at operatørnummeret er påført dronen?

• Nej, det er tilstrækkeligt at være registreret på en hvilken som helst specialiseret hjemmeside for droner.
• Ja.
• Nej.
• Ja, men kun hvis dronen vejer mere end 250 gram.

Under VLOS-flyvning skal dronepiloten omhyggeligt overholde de begrænsninger for brug af luftrummet, som er fastsat af Trafikstyrelsen og kan ses på Droneluftrum.dk.

• Ja
• Nej
• Ja, men kun ved Extended Visual Line of Sight (EVLOS) flyvninger
• Nej, hvis man har en særlig tilladelse fra Politiet

Hvor finder du som dronepilot et officielt, grafisk kort over geografiske UAS-zoner i Danmark?

• På Trafikstyrelsens hjemmeside (trafikstyrelsen.dk)
• Informationen er ikke tilgængelig online som et grafisk kort
• På Droneluftrum.dk, som leveres af Naviair
• I AIP Danmark (Aeronautical Information Publication)

Skal droneoperatører registrere sig hos Trafikstyrelsen og påføre deres operatørregistreringsnummer på dronen?

• Ja
• Nej
• Nej. Der er kun krav om registrering, men ikke om at påføre operatørnummeret.
• Ja, medmindre dronen er klassificeret som legetøj.

Hvis jeg vil have et A1/A3-kompetencecertifikat, skal jeg så deltage i et fysisk kursus hos en godkendt droneskole?

• Det er ikke obligatorisk, men jeg kan vælge at gøre det for at blive bedre forberedt.
• Nej, prøven tages udelukkende online hos Trafikstyrelsen.
• Ja, det er et krav for alle.
• Ja, hvis jeg er under 18 år.

Er en lægeerklæring påkrævet for at opnå et kompetencecertifikat til den åbne kategori A1-A3?

• Ja
• Ja, men kun for droner med en MTOM på over 10 kg
• Nej
• Ja, men kun for piloter over 60 år

For at flyve en drone med en maksimal startvægt (MTOM) på over 250 g, men under 2 kg, kræves et kompetencecertifikat til den åbne kategori A1/A3.

• Falsk
• Kun hvis det kræves af den relevante myndighed
• Sandt
• Sandt, men kun ved erhvervsmæssig flyvning

Er et kompetencecertifikat til droneflyvning, udstedt i Danmark, gyldigt i andre EASA-medlemslande?

• Falsk
• Sandt
• Det afhænger af den enkelte droneoperatør
• Sandt, men kun efter validering fra EASA

Hvad er minimumsalderen for at opnå et dronekompetencecertifikat i den åbne kategori?

• 21 år
• 18 år
• 16 år
• 14 år, med forældresamtykke

Hvor ofte skal et kompetencecertifikat til droneflyvning i kategori A1/A3 fornys?

• Hvert år
• Hvert 5. år
• Det har ingen udløbsdato
• Hvert 2. år, efter bestået fornyelsesprøve

Hvordan kan en fjernpilot defineres?

• En person, der manøvrerer dronen i automatisk tilstand.
• En fysisk person, der er ansvarlig for den sikre udførelse af flyvningen, og som til enhver tid er i stand til at styre dronens flyvning.
• En fysisk person, der styrer dronen fra en kontrolstation.
• Den UAS-operatør, som har det juridiske ansvar for flyvningen.

Er jeg som fjernpilot altid forpligtet til at følge det, der står i BRUGERVEJLEDNINGEN?

• Ja, altid.
• Nej.
• Ja, men kun hvis indholdet i vejledningen ikke er i strid med love eller regler.
• Nej, hvis jeg har tilstrækkelig erfaring til at vurdere anderledes.

Må jeg montere propeller med en anden stigning eller dimension end dem, der leveres som standard til dronen?

• Nej, normalt ikke, medmindre det er udtrykkeligt tilladt af producenten i dronens brugermanual.
• Ja, enhver type propel kan monteres på dronen.
• Ja, altid og under alle omstændigheder.
• Ja, hvis de nye propeller forbedrer ydeevnen.

En fjernpilot må gerne flyve med en drone, selvom vindstyrken overstiger den grænse, der er angivet i brugervejledningen.

• Falsk
• Sandt, det må man gerne, da systemet alligevel styres af dronens flight controller.
• Det afhænger af den enkelte situation.
• Sandt, hvis flyvningen foregår i ubeboede områder.

Er det obligatorisk at logge flyvninger, der udføres i den ÅBNE kategori?

• Ja, i pilotens logbog og dronens tekniske logbog.
• Ja, på et hvilket som helst digitalt medie.
• Nej.
• Ja, men kun hvis flyvningen udføres erhvervsmæssigt.

Hvad er definitionen på en TJEKLISTE inden for luftfart?

• En obligatorisk kontrolliste, som opbevares i logbogen for flyveoperationer.
• En kontrolliste, der har til formål at verificere en bestemt række handlinger, som piloten kunne glemme.
• En obligatorisk kontrolliste, som Trafikstyrelsen kræver for godkendelse af dronen.
• Et valgfrit dokument, som kun er nyttigt for nybegyndere.

De fælles europæiske droneregler, som trådte i kraft den 31. december 2020, danner grundlaget for droneflyvning i Danmark. Hvilken operationstype er den primære og grundlæggende forudsætning for flyvning i den ‘åbne’ kategori?

• BVLOS (Beyond Visual Line of Sight)
• EVLOS (Extended Visual Line of Sight)
• VLOS (Visual Line of Sight)
• FPV (First Person View) uden spotter

Droneflyvninger klassificeres efter, hvordan fjernpiloten holder visuel kontakt med dronen. Hvad kaldes de tre primære klassifikationer?

• Åben kategori, Specifik kategori og Certificeret kategori
• VLOS, EVLOS og BVLOS
• Standardscenarie 1, Standardscenarie 2 og PDRA
• Manuel flyvning, assisteret flyvning og autonom flyvning

Definition af operationer udført i VLOS

• En type UAS-operation, hvor fjernpiloten er i stand til at opretholde en konstant, uassisteret visuel kontakt med det ubemandede luftfartøj, hvilket gør det muligt for fjernpiloten at kontrollere det ubemandede luftfartøjs flyvevej i forhold til andre luftfartøjer, personer og forhindringer med det formål at undgå kollisioner.
• Operationer udført med UAS i nærheden af lufthavne.
• Operationer udført med UAS tæt på personer på jorden.
• Flyvning udført via skærmen på en Ground Control Station.

I VLOS, hvilke begrænsninger for brugen af luftrummet skal fjernpiloten respektere?

• Dem, der fremgår af platformen Droneluftrum.dk, som er baseret på Trafikstyrelsens bestemmelser.
• Dem, der gælder for EVLOS-flyvninger.
• Dem, der er angivet i AIP (Aeronautical Information Publication).
• Ingen, hvis man flyver i den åbne kategori A1.

Under VLOS-flyvning er de maksimale afstande for dronen fra piloten:

• 500 meters højde, 150 meters afstand
• 150 meters højde, 100 meters afstand
• 120 meters højde
• 120 meters højde, 200 meters afstand

Flyvninger i VLOS er:

• Flyvninger udført med UAS’et inden for en afstand af 1 km, hvor fjernpiloten er i stand til at opretholde kontinuerlig visuel kontakt med luftfartøjet, uden brug af hjælpemidler til at forbedre synet, således at det er muligt at have direkte kontrol over fartøjet for at styre flyvningen, opretholde afstand og undgå kollisioner.
• Flyvninger udført med UAS’et inden for en afstand, både horisontalt og vertikalt, hvor fjernpiloten er i stand til at opretholde kontinuerlig visuel kontakt med luftfartøjet, uden brug af hjælpemidler til at forbedre synet, således at det er muligt at have direkte kontrol over fartøjet for at styre flyvningen, opretholde afstand og undgå kollisioner.
• Flyvninger udført med UAS’et inden for en afstand, både horisontalt og vertikalt, hvor fjernpiloten er i stand til at opretholde kontinuerlig visuel kontakt med luftfartøjet, også ved hjælp af elektroniske hjælpemidler til at forbedre synet (first person view), således at det er muligt at have direkte kontrol over fartøjet for at styre flyvningen, opretholde afstand og undgå kollisioner.
• Flyvninger, hvor piloten kortvarigt kan miste dronen af syne, så længe GPS’en er aktiv.

HVAD ER AKRONYMET FOR ‘VISUEL SYNSVIDDE’?

• VLS
• LOS
• VLOS
• V-LOS

Under VLOS-flyvning skal fjernpiloten:

• foretage en grundig visuel scanning af terrænet omkring jordstationen ud til en afstand på 150 meter for at forhindre enhver risiko for kollision med bemandede luftfartøjer.
• foretage en grundig visuel scanning af luftrummet omkring dronen for at forhindre enhver risiko for kollision med bemandede luftfartøjer.
• foretage en grundig elektronisk scanning af luftrummet omkring dronen for at forhindre enhver risiko for kollision med bemandede luftfartøjer.
• hovedsageligt stole på dronens antikollisionssensorer.

Hvad skal en fjernpilot gøre, hvis vedkommende mister den visuelle kontakt med dronen under en VLOS- eller EVLOS-flyvning?

• Man må fortsætte flyvningen, så længe man holder sig inden for de tilladte grænser.
• Man skal afbryde flyvningen så hurtigt som muligt på en sikker måde.
• Man skal bevæge sig i dronens formodede retning for at finde den.
• Man skal aktivere ‘hover’-funktionen og afvente at få visuel kontakt igen.

Hvem er en droneobservatør?

• En person, udpeget af operatøren, som ved visuel observation af dronen bistår fjernpiloten med at gennemføre flyvningen.
• En person, udpeget direkte af Trafikstyrelsen, til at kontrollere den korrekte udførelse af flyvningen.
• En person, udpeget af operatøren, som kan erstatte fjernpiloten i tilfælde af behov.
• Enhver person, der hjælper fjernpiloten med at opretholde visuel kontakt.

Hvad er korrekt vedrørende flyvning i VLOS i nærheden af et område, hvor der pågår en beredskabsindsats?

• Fjernpiloten må gerne flyve i området, hvis formålet er at hjælpe beredskabet, og man vurderer, at man kan være til nytte.
• Det er ikke lovligt at flyve i nærheden af eller inden for et indsatsområde for en nødsituation.
• Fjernpiloten må gerne flyve i området, da der ikke findes specifikke regler, der begrænser dette.
• Fjernpiloten må kun flyve, hvis der er indhentet en specifik tilladelse fra den ansvarlige indsatsleder på stedet.

Skal dronepiloten under en VLOS-flyvning afbryde operationen, hvis den udgør en risiko for andre modelfly, mennesker, dyr, miljøet eller ejendom?

• Ja
• Nej
• Nej, flyvningen må aldrig afbrydes, selvom den udgør en risiko, da piloten altid skal opretholde visuel kontakt med dronen.
• Kun hvis risikoen vedrører mennesker.

Har VLOS/EVLOS-operationer forrang for andre luftfartøjer?

• Ja
• Ja, men kun over for dem, der kommer fra højre
• Nej
• Ja, hvis de flyver under 120 meter

Skal piloten kontrollere, at dronens startposition er registreret som ‘HOME’, og indstille dette som returpunkt i tilfælde af ‘Lost Link’?

• Nej, piloten skal kontrollere lagringen af ‘Home’-positionen og indstille den som et ventepunkt i tilfælde af ‘Hittegods’.
• Nej
• Ja
• Ja, og piloten skal også indstille en sikker returhøjde.

Hvad er BVLOS?

• Operationer, hvor en observatør opretholder den visuelle kontakt med dronen.
• Operationer, hvor hverken fjernpiloten eller en eventuel observatør opretholder direkte visuel kontakt med dronen for at styre flyvningen.
• Operationer, hvor fjernpiloten opretholder direkte visuel kontakt med dronen for at styre flyvningen.
• Beyond Visual Limit of Sight, hvilket betyder flyvning ud over dronens strukturelle begrænsninger.

Hvad er definitionen på SEGREGERET LUFTUM?

• Luftrumsarealer, der udelukkende befinder sig over havet.
• Områder, hvor der kræves særlige forholdsregler for at krydse dem med luftfartøjer, der ikke er direkte involveret i operationerne.
• Områder, der er reserveret til statslige aktiviteter.
• Et luftrum, der midlertidigt er reserveret til eksklusiv brug for bestemte brugere.

Før en flyvning under VLOS-forhold:

• Er det tilrådeligt at kontrollere det lokale lufttryk og temperatur for at verificere batteriernes funktionalitet.
• Er det tilrådeligt at kontrollere vindens retning og styrke ved start samt den horisontale sigtbarhed for ikke at miste dronen af syne.
• Er det tilrådeligt kun at kontrollere den horisontale sigtbarhed for ikke at miste dronen af syne.
• Er det tilrådeligt at kontrollere for tilstedeværelsen af andre droner i området.

Hvad står forkortelsen MTOM for?

• Motorisk test og manøvrering
• Mindste tilladte operationsmasse
• Maksimal startmasse
• Manuel tilstand for overvågning

Definition af startmasse:

• Dronens masse uden batteri.
• Dronens masse i operationel konfiguration, men uden nyttelast.
• Dronens masse i operationel konfiguration, inklusive nyttelast.
• Dronens tomvægt, som den leveres fra fabrikken.

Det er ALDRIG muligt at udføre en droneflyvning i et P-område (prohiberet område).

• Sandt.
• Falsk. P-områder er det samme som farlige områder (D-områder), og i disse er flyvning ikke forbudt.
• Falsk, med en særlig tilladelse fra den kompetente myndighed kan det være muligt.
• Sandt, medmindre der er tale om en national nødsituation.

Må jeg flyve med min drone over min egen have?

• Ja, altid.
• Nej, med et A1/A3-kompetencecertifikat må jeg kun flyve inden for godkendte modelflyvepladser.
• Jeg skal altid orientere mig om eventuelle restriktioner eller forbud i området på droneluftrum.dk.
• Ja, men kun hvis haven er indhegnet.

Hvad er en ‘Aeronautical Information Publication’ (AIP)?

• Det er et dokument, der indeholder luftfartsinformationer af varig karakter, som er væsentlige for luftnavigation.
• Det er et dokument, der indeholder en liste over godkendte droneoperatører.
• Det er et dokument, der indeholder midlertidige luftfartsinformationer, som er nyttige for flyvekontrollen (ATC).
• Det er en vejrmelding for luftfarten.

Må du flyve med din drone i en nationalpark i Danmark?

• Nej, det er strengt forbudt i alle nationalparker.
• Ja, men kun hvis dronen er i C0-klassen og vejer under 250 gram.
• Ja, det er tilladt, så længe man overholder den maksimale flyvehøjde på 120 meter.
• Kun med en specifik tilladelse fra Naturstyrelsen, som forvalter nationalparkerne.

Hvordan angives forbuds- eller restriktionsområder i henhold til luftfartsbestemmelserne?

• Forbudsområder (P), restriktionsområder (R) og fareområder (D)
• Disse områder betegnes samlet som ‘BEGRÆNSET LUFTRUM’
• A, B, C, D, E, G
• No-Fly Zones (NFZ)

Må jeg flyve med UAS i luftrumsområder af typen R (Restricted), P (Prohibited), D (Danger) samt over beskyttede naturområder?

• Ja, altid.
• Nej, aldrig.
• Ja, men det kræver, at man først anmoder om og indhenter tilladelse fra den relevante myndighed, f.eks. Trafikstyrelsen.
• Kun med droner, der vejer under 250 gram.

Hvor kan du finde information om luftrumsrestriktioner som P-, R- og D-områder?

• I AIP Danmark
• På Trafikstyrelsens hjemmeside
• På EASA’s hjemmeside
• På portalen Dronezoner.dk

Hvad er det primære kendetegn ved et R-område (Restriktionsområde)?

• Flyvning er kun tilladt for droner med en vægt under 25 kg.
• Flyvning er underlagt overholdelse af bestemte betingelser.
• Natflyvning er forbudt.
• Der kræves radiokommunikation med den relevante kontrolenhed.

Et D-område:

• Angiver et luftrum, der er lukket for flyvning med UAS.
• Angiver et luftrum, hvori der kan foregå forskellige aktiviteter, der er farlige for luftfarten, men hvor der ikke er et generelt flyveforbud for UAS.
• Angiver et luftrum med en maksimalt tilladt flyvehøjde på 45 m.
• Er et farligt område, hvor flyvning sker på pilotens egen risiko og skøn.

Hvad er et P-område (Forbudsområde)?

• Et luftrum, hvor al VFR-flyvning er forbudt.
• En klassificering af luftrummet.
• Et luftrum, hvor al flyvning som udgangspunkt er forbudt.
• Et parkeringsområde for luftfartøjer.

Hvilke tre overordnede operationelle kategorier er fastlagt for droneflyvning i EU?

• Åben’, ‘Specifik’ og ‘Certificeret’
• Byområde’, ‘Landområde’ og ‘Kontrolleret luftrum’
• Hobby’, ‘Kommerciel’ og ‘Statslig’
• Klasse C0-C4′, ‘Legacy-droner’ og ‘Selvbyggede droner’

Hvad betyder forkortelsen VLOS i forbindelse med droneflyvning?

• At dronen skal holdes inden for fjernpilotens direkte, visuelle synsvidde.
• At flyvningen foregår uden for fjernpilotens synsvidde.
• At dronen er udstyret med et særligt langtrækkende videosystem.
• At dronen flyver en forprogrammeret rute via GPS.

Hvad sker der, hvis en quadcopter mister en propel?

• Dronen styrter øjeblikkeligt ned.
• Dronen forbliver i luften, men roterer om sig selv.
• Dronen mister højde, men langsomt og gradvist.
• Dronen aktiverer en kontrolleret nødlanding.

Hvilken fordel kan en hexacopter (seks rotorer) have sammenlignet med en quadcopter (fire rotorer)?

• En højere effekt, da den har to ekstra propeller.
• Evnen til at forblive i luften, selv hvis én motor svigter.
• Et højere antal omdrejninger pr. minut (RPM).
• Et lavere batteriforbrug.

Hvad står akronymet IMU for?

• Inertial Metering Unit
• Inertial Master-Slave Unit
• Inertial Measurement Unit
• Intelligent Movement Unit

Batteriets FLYVETID påvirkes af dronens VÆGT:

• Sandt i alle tilfælde
• Falsk
• Sandt, men kun hvis dronen anvendes i bjergene
• Falsk, den påvirkes kun af kapaciteten (mAh)

Batteriets flyvetid påvirkes af vind:

• Sandt i alle tilfælde
• Sandt, men kun hvis vinden kommer fra nord
• Falsk
• Falsk, flyvetiden er fastsat

Påvirker flyvehøjden en drones autonomi (flyvetid)?

• Sandt, flyvetiden øges med stigende flyvehøjde.
• Sandt, flyvetiden falder med stigende flyvehøjde.
• Falsk, autonomi er en parameter, der ikke ændrer sig med flyvehøjden.
• Sandt, men effekten er ubetydelig under 2000 meter.

Ydeevnen for LiPo-batterier påvirkes af den omgivende temperatur:

• Falsk
• Ikke altid
• Sandt
• Kun hvis temperaturen er under frysepunktet

Hvis et LiPo-batteri svulmer op:

• Forlænges flyvetiden
• Falder kapaciteten
• Er der risiko for, at det bryder i brand
• Betyder det, at det er fuldt opladet

Før en flyvning er det nødvendigt, at batterierne:

• Har en resterende ladning på mindst 50 %.
• Har tilstrækkelig ladning til den planlagte operations varighed og type.
• Det er ikke nødvendigt at kontrollere batteriernes ladning.
• Er fuldt opladet til 100 %.

Kan et LiPo-batteri bryde i brand? Hvis ja, hvornår:

• Ja, hvis den omgivende temperatur overstiger 28°C
• Ja, hvis det ikke oplades i henhold til specifikationerne
• Ja, når det er overopladet
• Ja, hvis det punkteres eller beskadiges fysisk

Hvis en quadcopter er i HOVERING, altså svæver på stedet, er rotorernes samlede opdrift:

• Præcis lig med dronens vægt
• Lig med dronens vægt, og hver rotor bærer en fjerdedel
• Større end dronens vægt for at holde den i luften
• Mindre end dronens vægt, da det kompenseres af aerodynamisk løft

På hvilket princip er en HØJDEMÅLER baseret?

• Variation i felter
• Trykforskel
• Ændring i luftens densitet
• Ekko fra et sonarsignal

For at sikre god kontrol med dronens HØJDE, skal fjernpiloten:

• Kontrollere batteriets ladestatus.
• Kontrollere funktionen af det system, der angiver den aktuelle flyvehøjde.
• Kan, med træning, bedømme højden ud fra dronens støj.
• Altid opretholde visuel kontakt med dronen.

Hvad refererer den HØJDE, der vises i en drones telemetri, til?

• Punktet på jorden umiddelbart under dronen
• Middelvandstand (havets gennemsnitlige overflade)
• Startpunktet for flyvningen
• En kombination af GPS-data og barometriske data

I blæsevejr, hvilken ELEKTRONISK KOMPONENT gør det muligt for dronen at fastholde sin position i HOVERING uden indgriben fra fjernpiloten?

• GNSS-antennen
• Barometeret
• Den inertielle platform (IMU)
• Flight Controlleren, der integrerer data fra GPS og IMU

Hvad er definitionen på en legetøjsdrone i henhold til de regler, der gælder i Danmark?

• Et ubemandet luftfartøj, der er designet eller beregnet, udelukkende eller ej, til at blive brugt til leg af børn under 14 år.
• Droner med en vægt under 2 kg og uden skarpe kanter.
• Droner bygget af plastik med en vægt under 2 kg, som må flyves af personer under 12 år.
• Enhver drone, der sælges i en legetøjsbutik.

Hvilke frekvenser bruges normalt til forbindelsen mellem dronen og fjernstyringen?

• WIFI
• HF
• VHF
• 2,4 GHz eller 5,8 GHz

Under hvilke forhold er dronens positionering via satellitsignal upålidelig?

• I tilfælde af igangværende solstorme
• På toppen af dale
• I nærheden af lufthavne
• Indendørs i bygninger eller i bykløfter

Skal en droneoperatør være registreret hos Trafikstyrelsen for at flyve med en drone, der har en maksimal startvægt (MTOM) på 25 kg?

• Ja, da operatørregistrering er påkrævet for droner med en vægt på 250 g eller derover.
• Nej, registrering er kun påkrævet, hvis dronen anvendes til erhvervsmæssige formål.
• Ja, men kun hvis dronen er udstyret med et kamera.
• Nej, en så tung drone kræver en særlig operationel tilladelse, som erstatter kravet om registrering.

Findes der et særskilt afsnit, der omhandler modelfly, i EU’s droneforordninger?

• Ja, men kun for modelfly, der vejer over 2 kg.
• Ja, især i forbindelse med flyvning i anerkendte modelflyveklubber.
• Nej, de er helt undtaget fra reglerne.
• Nej, de følger præcis de samme regler som alle andre droner i den åbne kategori.

Hvad er definitionen på et ‘ubemandet luftfartøj’ (UA) ifølge EU-lovgivningen?

• Et fjernstyret luftfartøj uden personer ombord, der kræver en særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen for at måtte bruges til rekreative formål.
• Ethvert luftfartøj, der opererer eller er designet til at operere autonomt eller til at blive fjernstyret uden en pilot ombord.
• Et fjernstyret luftfartøj uden personer ombord, som udelukkende anvendes til sports- og hobbyflyvning.
• Den officielle juridiske betegnelse for en ‘drone’.

Hvad er definitionen på GEO-FENCING eller et GEO-HEGN?

• En teknologi, der skaber en virtuel afgrænsning (et geo-hegn) omkring dronen (UAS), hvilket øger sikkerheden.
• En teknologi, der skaber en virtuel afgrænsning (et geo-hegn) omkring dronepiloten, hvilket øger sikkerheden.
• En teknologi, der skaber en fysisk afgrænsning (et geo-hegn) omkring dronen (UAS), hvilket øger sikkerheden.
• Et alarmsystem, der advarer piloten, når dronen nærmer sig en forbudt zone.

Hvad er definitionen på ‘Follow-me’-tilstand?

• En funktionstilstand, hvor dronen følger fjernpiloten i åbne områder.
• En funktionstilstand, hvor dronen følger fjernpiloten og derefter lander af sig selv.
• En funktionstilstand, hvor dronen følger fjernpiloten inden for en forudbestemt radius.
• En tilstand, hvor dronen følger et hvilket som helst motiv i bevægelse.

Hvilke informationer skal dronens autopilot bruge for at udføre “”RETURN TO HOME”” (RTH) funktionen?

• Dronens højde og position
• Højden og positionen for startpunktet
• Startpositionen og dronens nuværende position
• Startpunktets position og den forudindstillede sikkerhedshøjde

For en drone med en MTOM på under 250 gram gælder det, at:

• Det altid og under alle omstændigheder er påkrævet at lade sig registrere som operatør hos Trafikstyrelsen.
• Det ikke er obligatorisk at få certificeret sin organisation.
• Det ikke altid er obligatorisk at registrere sig hos Trafikstyrelsen.
• Registrering som operatør kun er obligatorisk, hvis dronen er udstyret med en sensor til at indsamle persondata (f.eks. et kamera).

Hvor er de forordninger, som EASA udsteder, gældende?

• I hele verden
• I alle EU’s medlemsstater
• Kun i udlandet
• I alle EASA-medlemslande (EU + Schweiz, Norge, Island, Liechtenstein)

De fælleseuropæiske droneregler trådte i kraft den 1. januar 2021. Hvad betyder det?

• De nationale regler er fortsat gyldige.
• De nationale regler er ikke længere gyldige.
• Både de nationale og de europæiske regler er gyldige.
• At de nationale regler blev erstattet af de europæiske, bortset fra specifikke undtagelser.

Hvad er nummeret på EU-Kommissionens Gennemførelsesforordning vedrørende UAS?

• 2021/947
• 2019/947
• 2947/2021
• 2019/945

Hvilken myndighed er ansvarlig for reglerne om droneflyvning i Danmark?

• Trafikstyrelsen
• Naviair
• Vejdirektoratet
• Beredskabsstyrelsen

Hvilken myndighed eller virksomhed er i Danmark ansvarlig for at levere lufttrafiktjeneste?

• Naviair
• Havarikommissionen
• EASA
• Trafikstyrelsen

Hvad er Trafikstyrelsens primære rolle i forbindelse med droner i Danmark?

• At forvalte og håndhæve reglerne for droneflyvning samt udstede dronecertifikater.
• At efterforske alle ulykker og alvorlige hændelser, der involverer droner.
• At levere lufttrafiktjeneste (ATC) til al flyvning i dansk luftrum.
• At fastsætte de overordnede europæiske droneregler, som implementeres i medlemslandene.

I tilfælde af en ulykke, der involverer en drone, har man pligt til at informere:

• Havarikommissionen inden for 60 minutter
• Trafikstyrelsen inden for 60 minutter
• Trafikstyrelsen inden for 72 timer
• Havarikommissionen omgående og Trafikstyrelsen snarest muligt

Hvad forstås ved udtrykket NOTAM?

• En meddelelse, som piloter bruger til at holde sig opdateret om de seneste informationer af betydning for flyvningen.
• En specifik besked fra flyvekontrollen (ATC).
• Et officielt dokument fra ICAO.
• Et varsel om teknisk manglende overensstemmelse.

Operationelle tilladelser til at flyve i UAS-geografiske zoner udstedt af Trafikstyrelsen:

• Skal efterfølgende videresendes til Naviair
• Har en standard gyldighedsperiode på 1 år
• Kan indeholde yderligere betingelser for flyvningen, som dronepiloten er forpligtet til at overholde
• Er gyldige for enhver drone, som operatøren ejer

Du ønsker at flyve med din drone inden for sikkerhedszonen på 5 km fra en offentlig lufthavn. Hvad skal du gøre?

• Intet særligt, så længe du flyver under 50 meters højde.
• Udvise skærpet opmærksomhed for at undgå at forstyrre den lokale flytrafik.
• Anmode om og opnå en særlig tilladelse fra lufthavnens operatør og Trafikstyrelsen.
• Sikre at din flyvning er annonceret via udstedelsen af et NOTAM.

Flyvning med droner på en lufthavns område er tilladt:

• Kun efter at have ansøgt om og modtaget tilladelse fra Trafikstyrelsen
• Det er altid tilladt uden særlige krav
• Det er aldrig tilladt
• Kun for autoriseret lufthavnspersonale

I hvilke tilfælde kræves der som udgangspunkt en operationel tilladelse fra Trafikstyrelsen?

• Ved enhver flyvning i bymæssigt bebygget område.
• Kun ved flyvning med droner, der vejer mere end 2 kg.
• Ved operationer, der falder uden for rammerne af ‘åben’ kategori, f.eks. flyvning højere end 120 m over terræn, flyvning uden for synsvidde (BVLOS) eller med droner med en startvægt på 25 kg eller derover.
• Alle svar er korrekte.

Hvis en planlagt droneoperation ikke kan overholde alle gældende regler for flyvning i den ‘åbne’ kategori, er det så alligevel muligt at gennemføre flyvningen?

• Nej, man må opgive flyvningen.
• Ja, man skal blot have tilladelse fra den lokale flyvekontroltjeneste (ATC).
• Ja, hvis man har opnået en operationel tilladelse fra Trafikstyrelsen til at flyve i den ‘specifikke’ kategori.
• Ja, så længe man har et A2-kompetencecertifikat.

Hvem meddeler operatøren udfaldet af en ansøgning om reservation af luftrum?

• EASA
• Trafikstyrelsen
• Ingen. Tilladelsen offentliggøres blot på droneluftrum.dk
• Den enhed, der har foretaget vurderingen (f.eks. Naviair eller Forsvaret)

Hvad er definitionen på en ATZ?

• Luftrummet over øer.
• Et luftrum af definerede dimensioner etableret omkring store byer.
• Et luftrum af definerede dimensioner etableret omkring en lufthavn for at beskytte lufthavnstrafikken.
• Lufthavnstransitområde.

Er det tilladt for en drone at flyve i en ATZ (Aerodrome Traffic Zone)?

• Ja, altid og uden særlige krav.
• Ja, men kun hvis dronen vejer under 250 gram.
• Nej, det er strengt forbudt.
• Ja, men det kræver forudgående tilladelse fra den relevante lufttrafiktjenesteenhed.

Hvad er definitionen på en CTR?

• En zone oprettet for at beskytte trafikstrømmen over en by.
• En zone oprettet for at beskytte IFR-trafik under ind- eller udflyvning fra en lufthavn.
• En meddelelse fra ATC vedrørende trafikstrømmen.
• Control Tower Region.

En kontrolzone (CTR):

• Har som minimum én trafikinformationszone (ATZ) inden for sine grænser
• Er sammenfaldende med en ATZ
• Er altid placeret inde i en ATZ
• Grænser altid op til en ATZ, men omfatter den ikke

Hvad står forkortelserne IFR og VFR for?

• De er forkortelser for enheder inden for flyvekontrollen (ATC).
• De angiver regler for flyvning; den ene for instrumentflyvning, den anden for visuel flyvning.
• De angiver definitioner på bestemte typer af luftrum.
• De angiver to forskellige typer af pilotlicenser.

Er en flyveplads, rent lovgivningsmæssigt, ligestillet med en lufthavn med hensyn til reglerne for droneflyvning?

• Ja, der er ingen forskel i reglerne.
• Nej, der gælder typisk forskellige afstandskrav.
• Kun hvis flyvepladsen har et kontroltårn.
• Ja, for alle flyvepladser og lufthavne gælder et afstandskrav på 5 km.

Definition af ‘FEJLKÆDE’

• Et stort antal fejl, der alle er begået af den samme person.
• En serie af fejl, der fører til en ulykke eller en alvorlig hændelse.
• En række instruktioner i en tjekliste, som er i forkert rækkefølge.
• En teoretisk model til analyse af hændelser.

En fejl begået på grund af UOPMÆRKSOMHED skyldes primært:

• Vores vaner
• Den sammenhæng, som arbejdet udføres i
• Arbejdets sværhedsgrad
• Interne faktorer hos piloten (f.eks. træthed, stress)

For at reducere risikoen for FEJL er det hensigtsmæssigt at:

• Gentage operationen mange gange
• Indføre yderligere kontroller
• Perfektionere operationen
• Altid anvende en tjekliste

Hvis man er påvirket af FYSISK TRÆTHED, er man mere tilbøjelig til at:

• Begå simple fejl
• Få et bedre synsfelt
• Mere effektivt bemærke andres fejl
• Undervurdere risici

Hvad er den primære årsag til en fejl, der begås på baggrund af erfaring?

• Mangel på træning
• De objektive omstændigheder, hvorunder missionen blev udført
• Os selv og ingen andre
• Overmod

Hvis en UAV styrter ind i et træ som følge af en FORKERT MANØVRE, hvad kan årsagen så være?

• Pilotens utilstrækkelige færdigheder
• De gældende vindforhold
• Forkert montering af propellerne
• Tab af situationsbevidsthed (situational awareness)

Hvad er den bedste måde at FOREBYGGE FEJL under en operation på?

• At udarbejde og følge skriftlige procedurer
• At lære alt udenad
• At skjule eventuelle vanskeligheder for andre
• At afholde en briefing før flyvningen

Hvilken formel angiver korrekt størrelsen af en RISIKO?

• R = S x K
• S = R x K
• K = S x R
• R = Sandsynlighed / Konsekvens

Hvad søger man at identificere inden for SAFETY (flyvesikkerhed)?

• Alle de personer, der er ansvarlige for ulykker
• De ‘usikre’ forhold
• Alle årsager og medvirkende faktorer til farlige hændelser
• Farer og de risici, der er forbundet med dem

Hvem har, af hensyn til sikkerheden, ansvaret for PLANLÆGNINGEN AF OPERATIONEN?

• Droneoperatøren
• Fjernpiloten
• Hverken droneoperatøren eller fjernpiloten, da planlægningen af operationen ikke er en del af sikkerheden
• Både droneoperatøren og fjernpiloten

Er droneføreren og operatøren, af hensyn til sikkerheden (SAFETY), forpligtet til for enhver pris at undgå skader på personer og/eller ejendom, selvom det betyder, at flyvningen må aflyses?

• Ja, men kun for at undgå skader på personer.
• Nej, for sikkerhed påvirker kun sandsynligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
• Ja.
• Nej, de skal afveje risikoen mod missionens formål.

Er formålet med risikostyring (Safety Management) at eliminere alle risici?

• Nej, formålet med risikostyring er at analysere mulige risici for at forebygge eller begrænse dem.
• Ja, vi kan ikke gå på kompromis med sikkerheden.
• Ja, vi skal altid undgå enhver risiko under alle omstændigheder.
• Nej, det er umuligt at eliminere alle risici; formålet er at reducere dem til et acceptabelt niveau (ALARP).

Hvis vinden på operationstidspunktet er kraftigere end den, der er planlagt og anvendt i risikoanalysen, skal droneføreren:

• Aflyse missionen og afvente de planlagte vindforhold, fordi den oprindelige planlægning ikke længere er gyldig.
• Opdatere risikoanalysen, vurdere de nye risici og derefter lette.
• Opdatere risikoanalysen, vurdere de nye risici og eventuelt verificere med operatøren, om en mere erfaren dronefører er tilgængelig.
• Flyve i en lavere højde, hvor vinden er mindre kraftig.

Den bedste handling for en fjernpilot, der opdager, at vedkommende ikke besidder de nødvendige TEKNISKE FÆRDIGHEDER til en mission, er:

• At aflyse missionen, da fjernpiloten har det afgørende ord med hensyn til sikkerheden.
• At undlade at informere droneoperatøren, eftersom risikoanalysen alligevel allerede er udarbejdet.
• At informere droneoperatøren, som muligvis kan anvise gyldige alternativer.
• At forsøge at gennemføre missionen med ekstrem forsigtighed.

For en korrekt RISIKOSTYRING er det nødvendigt at vurdere risici, der stammer fra:

• Menneske + maskine
• Menneske + omgivelser
• Menneske + maskine + omgivelser
• Menneske + maskine + omgivelser + organisation

Er det vigtigt at reducere RISIKOEN til det lavest mulige niveau?

• Ja
• Nej
• Nej, da risikoen ved operationer i den ÅBNE kategori allerede er lav
• Ja, det er ALARP-princippet (As Low As Reasonably Practicable)

Hvordan kan risikoniveauet for en droneoperation nedsættes?

• Ved at reducere alvorligheden af de mulige konsekvenser.
• Ved at mindske sandsynligheden for, at en farlig hændelse opstår.
• Begge de ovennævnte metoder kan anvendes til at reducere risikoen.
• Ved at overføre den økonomiske risiko til tredjepart gennem en ansvarsforsikring.

Hvilket udsagn er korrekt i forbindelse med en ULYKKE?

• Den sker udelukkende som følge af tekniske problemer.
• Den er altid resultatet af flere fejl (hændelseskæden eller fejlkæden).
• Den er altid forårsaget af en fejl begået af flere personer.
• Den forårsages af menneskelige fejl i 80 % af tilfældene.

Det danske LUFTRUM strækker sig over:

• Hele Jylland og alle de danske øer
• Danmarks landområder og en havstribe på 12 sømil fra kysten
• Kun over visse strategisk vigtige militære områder
• Danmarks land- og søterritorium samt luftrum, der er delegeret til Danmark via internationale aftaler

Hvilket bogstav betegner UKONTROLLERET LUFTRUM?

• G
• P
• D
• F

Hvad betyder akronymet FIR?

• Luftrummet over havet
• Et område, hvor flyvning kan forbydes af staten
• En luftrumsregion, hvor der ydes flyveinformationstjenester
• Flight Instrument Rules

Hvis jeg har drukket alkohol 6 timer før en flyvning, må jeg så stadig styre en drone?

• Ja, da alkoholen på det tidspunkt vil være ude af min krop.
• Ja, så længe jeg ikke drikker under selve flyvningen.
• Nej, for det er ikke tilladt at indtage alkohol i de 24 timer op til en flyvning.
• Nej, reglen er ‘8 timer fra flaske til gashåndtag’.

Fjernpiloten skal afholde sig fra at udføre sine opgaver under påvirkning af PSYKOAKTIVE STOFFER eller ALKOHOL før eller under flyvningen.

• Nej, med hensyn til indtagelse af psykoaktive stoffer eller alkohol gælder Færdselsloven.
• Ja
• Nej
• Dette er en anbefaling, ikke en forpligtelse.

Ved indtagelse af medicin, der ikke kræver recept (håndkøbsmedicin):

• Skal piloten under alle omstændigheder indhente råd fra en speciallæge.
• Er der ingen som helst problemer forbundet med det.
• Bør man afprøve virkningerne 24 timer før flyvningen.
• Er det nødvendigt at læse indlægssedlen omhyggeligt for at tjekke for kontraindikationer i forbindelse med at føre motorkøretøj.

Hvad er korrekt at sige om STRESS?

• Hvis man vil demonstrere sine evner, er stress et nødvendigt onde.
• Den anspændthed, der er et resultat af stress, nedsætter altid den fysiske og mentale præstationsevne.
• Stress skal vurderes forskelligt, alt efter om det øger eller nedsætter en persons præstationsevne.
• Et moderat stressniveau kan forbedre præstationsevnen (eustress).

Hvad er korrekt at sige om vejrforhold?

• På en varm og fugtig dag er ydeevnen ikke optimal.
• På en varm og tør dag er ydeevnen bedre.
• De har ingen indflydelse på den menneskelige ydeevne.
• Ekstreme forhold, både varme og kulde, forringer ydeevnen.

Hvis der er kraftig støj i operationsområdet, hvordan kan det så påvirke missionens udførelse?

• Det forringer eller forhindrer nonverbal kommunikation.
• Det forringer udførelsen af ens opgaver.
• Det nedsætter personens alarmberedskab i faresituationer.
• Alle svar er korrekte.

Hvis du har haft en søvnløs nat, vil den følelse af TRÆTHED, der følger heraf:

• Øge dit stressniveau og dermed forbedre din præstationsevne
• Slet ikke påvirke din præstationsevne
• Nedsætte din præstationsevne betydeligt
• Kunne kompenseres for med kaffe eller energidrikke

Hvis du er meget UDMATTET:

• Vil din reaktionsevne over for ydre stimuli være forøget.
• Vil du ofte være ligeglad med ydre stimuli.
• Vil dit koncentrationsniveau forblive uændret.
• Vil din risikoopfattelse blive nedsat.

Hvad er gruppepres (peer pressure)?

• Det pres, en person føler, når kolleger træffer beslutninger uden at inddrage vedkommende.
• Det pres, en person føler, for at tilpasse sig det, som vedkommende mener, kollegerne forventer af dem.
• Det pres, en person føler, når vedkommende konkurrerer med sine kolleger.
• Presset for at udføre risikable handlinger for ikke at tabe ansigt over for sine kolleger.

Hvad forstår vi ved SITUATIONSBEVIDSTHED (SITUATIONAL AWARENESS):

• Opfattelse, genkendelse og forudsigelse af, hvad der sker omkring os
• Pålideligheden af UAS’ets vedligeholdelse
• At anvende bestemte kontrolniveauer for en proces
• Den præcise viden om sin egen drones position og status

Inden en flyvning skal fjernpiloten kontrollere operationsområdet. Hvad skal der især verificeres?

• Tilstedeværelsen af forhindringer.
• Fraværet af personer, der er involveret i operationen.
• Tilstedeværelsen af forhindringer og fraværet af personer, der ikke er involveret i operationen.
• De meteorologiske forhold.

Hvilken anordning skal en drone ifølge EASA-reglerne som minimum være udstyret med for at gøre den synlig under natflyvning i den åbne kategori?

• Et grønt blinkende lys.
• Reflekterende striber på dronens sider og arme.
• Infrarøde lys, der kun kan ses med specielt udstyr.
• Et kraftigt hvidt strobelys.

Hvad er FJERNPILOTENS primære ANSVAR?

• Fjernpiloten er ansvarlig for den sikre drift af dronen under flyvningen, men kun så længe dronen er inden for synsvidde.
• Fjernpiloten er ansvarlig for den sikre drift af dronen under flyvningen. Fjernpilotens ansvar begynder, når systemet aktiveres, og slutter, når dronen er landet, slukket og pakket korrekt væk.
• Fjernpiloten er ansvarlig for den sikre drift af dronen under flyvningen. Fjernpilotens ansvar begynder, når dronen er i mindst 10 meters højde eller fri af forhindringer, og slutter, når den er landet, slukket og pakket korrekt væk.
• Hovedansvaret er at gennemføre flyvningen på en sikker måde.

Hvis der opstår en nødsituation, som kræver øjeblikkelige beslutninger og handlinger, skal droneføreren da træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte både involverede og uinvolverede personer?

• Det kommer an på. Droneføreren skal under alle omstændigheder træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte sin egen sikkerhed.
• Nej.
• Ja.
• Ja, og sikkerheden for personer på jorden skal prioriteres højere end at redde dronen.

Hvad skal fjernpiloten kontrollere før hver flyvning?

• UAV’ens integritet og at alle batterier i UAS’et er fuldt opladede.
• At batterierne til kontrolstationen (ground station) er fuldt opladede.
• UAV’ens udvendige integritet og at batterierne er fuldt opladede.
• Vedkommende skal gennemgå en komplet tjekliste forud for flyvningen.

MENNESKELIGE FAKTORER: Hvad er det primære formål med at studere dette emne?

• At finde den person, der er ansvarlig for en fejl på arbejdspladsen.
• At øge sikkerhedsniveauet.
• At reducere antallet af personer på arbejdspladsen.
• At optimere menneskelig ydeevne og velvære.

Hvad er det primære formål med de UAS-geografiske zoner, som er fastlagt af Trafikstyrelsen?

• At fastlægge procedurerne for at opnå et fjernpilot-kompetencecertifikat til den SPECIFIKKE kategori.
• At definere reglerne for, hvornår en droneflyvning er privat eller kommerciel.
• At opstille kravene for at blive en anerkendt uddannelsesorganisation for dronepiloter.
• At forvalte droneoperationer af hensyn til sikkerhed, sikring, privatlivets fred eller miljøet, f.eks. ved at begrænse eller forbyde flyvning nær lufthavne.

Hvor findes de gældende regler for brug af LUFTRUMMET i Danmark?

• I Bekendtgørelse om flyvning med droner i bymæssigt område
• I den ansøgning om tilladelse, som man indsender til Trafikstyrelsen
• I den ansøgning om tilladelse, som man indsender til Naviair
• I AIP Danmark og på portalen Droneluftrum.dk

Du befinder dig 5 km fra en militær flyvestation. Hvilke regler gælder for din droneflyvning?

• Du må flyve i op til 120 meters højde, så længe det sker inden for synsvidde (VLOS).
• Flyvning er strengt forbudt, da du befinder dig inden for en ‘no-fly’ zone.
• Du må gerne flyve, hvis din drone vejer under 250 gram og du ikke flyver højere end 45 meter.
• Du skal undersøge de præcise regler og grænser på Dronezoner.dk, da området er en restriktionszone.

Er det muligt at flyve i luftrummet over store byer:

• Ja, med de relevante tilladelser, men man skal tage højde for, at Politiet af hensyn til sikkerhed og offentlig orden ofte forbyder overflyvning af byer for alle luftfartøjer, inklusiv droner.
• Ja, men kun op til 30 meters højde.
• Nej, aldrig.
• Ja, men kun i ‘Specifik’ kategori med en operationel tilladelse.

Hvis du vil udføre en droneflyvning over bymæssigt område, som ligger inden for et restriktions- (EKR) eller forbudsområde (EKP):

• Skal du aflyse flyvningen. Det er aldrig tilladt.
• Skal du først have tilladelse fra den lokale kommune og derefter fra Politiet.
• Skal du have tilladelse fra Naviair, da de styrer luftrummet over byer.
• Skal du indhente en særlig tilladelse fra den myndighed, der er ansvarlig for området (f.eks. Trafikstyrelsen), og følge procedurerne beskrevet i AIP Danmark.

Gælder EU-reglerne for droneflyvning også for INDENDØRS operationer?

• Falsk
• Sandt, men kun inden for offentlige bygninger
• Sandt
• Sandt, hvis bygningen befinder sig inden for en geografisk lufthavnszone

Hvis der er en kunstig forhindring i operationsområdet:

• Den maksimale flyvehøjde på 120 m kan overskrides, såfremt flyvningen sker inden for 50 m vandret afstand af forhindringen og ikke højere end 15 m over forhindringen.
• Operationer med en drone er kun tilladt med en afstand på 5 meter fra forhindringen.
• Den maksimale flyvehøjde på 120 m kan overskrides, såfremt flyvningen sker inden for 150 m vandret afstand af forhindringen og ikke højere end 50 m over forhindringen.
• Højdegrænsen på 120 m skal altid overholdes, uanset forhindringer.

Hvem skal man anmode om tilladelse til at overflyve fængsler og/eller arresthuse:

• Til Naviair
• Til Kriminalforsorgen og derefter til Trafikstyrelsen
• Til ingen. Det er under alle omstændigheder forbudt at flyve der
• Til den lokale politimyndighed